Working in China

Så er endnu en uge gået – og det blev ugen, hvor jeg trådte ind på det kinesiske arbejdsmarked og Mads rundede de 30 år. Altså, en særdeles begivenhedsrig uge!  

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, har vi haft Moon Festival herude østpå. Det er en festuge, også kendt som Autumn Festival, hvor kineserne holder fri, og det har vi kunnet mærke på trafikken. Det har været en hel fornøjelse at løbe midt på dagen. Temperaturen har også været moderat – omkring 22-24 grader, let overskyet og lidt vind. Byen er pyntet fint op med flag, lamper, neonlys og bannere. Næsten som vi kender det fra julen hjemme.

Det kinesiske flag er placeret i alle store træer i denne uge. 

Én af de mange alléer med træer og flag.

  

Jing´an templet i hjertet af Shanghai meget tæt på vores lejlighed. Her kan man måske fornemme blandingen af nyt og gammelt. 

Onsdag var jeg igen i Minghang for at cykle med Rikke. Det er ren idyl at cykle på den kinesiske ”countysite,” og det blev ikke ringere af, at Rikke serverede super lækker frokost på terrassen i den bagende sol.
Jeg besluttede at gå til subwayen – en tur på ca. 5 km, hvor man kommer igennem den lokale bydel med små markeder. Jeg fik taget masser af billeder og blev inspireret til selv at få handlet ind af alle de lækre grøntsager, man kan få til næsten ingen penge. Et salathoved: 65 øre, en grøn peber (chili) 1 kr. osv.  Kødet er jeg dog ikke klar til at købe lokalt endnu. Det ligger i solen og ”steger” hele dagen…

Kød til slag på markedet - liggende i den bagende sol. Hygiejne er så som så!

Rodfrugter til salg!

Gadesælger og lækre grøntsager. 

Maredet fortsætter hele vejen gennem byen - tøj, mad og alverdens ting og sager. 

Torsdag blev Mads 30 år, og dagen var planlagt ned i mindste detalje. Morgensang, flag og gaver, senere massage og middag på lækker italiensk restaurant sammen med Allan og Rikke. Aftenens højdepunkt var turen til Xintiandi, der er en eksklusiv gå-i-byen-gade. Her endte vi med at sidde og drikke drinks til sent OG blev kørt hjem af Rikke og Allans chauffør Han- meget fornemt! Hjemme ventede Mads´forældre på Skype, og vi var først i seng kl. 3.30. Dagen blev udnyttet til det makimale.

Dansk fødselsdag i Kina

Fødselsdagsbarnet med sine gaver og havregryn ;)

Ipad, printer, gavekort, vægte og ordbøger - det betaler sig at fylde år!

Fredag skulle jeg så småt til at indstille mig på min lærergerning igen. Jeg var inviteret til at observere en undervisning med en af de erfarne lærere. Forholdene er lidt under danske standarder – her vil jeg især fremhæve toiletforholdene (!!) og klasseudsmykningen, MEN undervisningen var rigtig god. Det er dog hårde odds at undervise fredag aften fra 5.30-7.30 PM. Børnene har allerede været i skole i 8 timer og skal nu fortsætte i 3 timer mere. Det kræver virkelig en masse aktiviteter – især fordi mange ikke forstår alt, hvad der bliver sagt.

Fra nu af medbringer jeg papir, når jeg underviser på de forskellige campus(er). 

Jeg var nu ved godt mod, da jeg tog hjem for at forberede min undervisning til lørdag morgen. Havde ikke bogen, men havde fået mailet de ord, der skulle arbejdes med. Kunne godt regne ud, at klientellet var ungt, da vi på en klokketime kun skulle gennemgå 4 ord – pencil, crayon, ruler og eraser. Jeg var endnu ved godt mod, da jeg lørdag morgen begav mig mod campus, der var i gå afstand. Jeg mødte de små elever (3 x 4-5-årige kinesere) og var endnu ved godt mod. Søde børn! Fandt ud af at det tilsendte materiale var forkert og havde pludselig intet at undervise i, men humøret var godt. Kom igennem klokketimen… og var fuldstændig nedbrudt! De søde børn forstod intet af, hvad jeg sagde, de tumlede rundt og skulle indfanges med de bare næver, en græd, en mor afbrød undervisningen for at pudse sønnens næse, og jeg forsøgte at være faglig. Jeg var så træt, at jeg næsten ikke kunne gå hjem igen. Følte, at jeg havde undervist i 8 timer!!

Søndag stod den på 6 timers undervisning af 4 klasser. Jeg var rustet til fingerspidserne, da jeg drog hjemmefra kl. 8 og endnu engang ved godt mod – dog en erfaring rigere. Dette campus var mere organiseret og toiletforholdene var bedre (selvom lugten af tis blev mere og mere intensiv i løbet af dagen – måske fordi papiret ligger i åbne kurve og langsomt afgiver en dunst af gammel urin, jo længere tid der går). Første klasse var 8-10-årige. De var søde, men kors hvor er de urolige. Halvdelen drøner rundt som lopper, mens de artige piger er dybt fokuserede. Jeg tror, det er fordi, de ikke forstår halvdelen af, hvad jeg siger. Et af mine indslag var, at vi skulle kaste en ”frø” til hinanden og stille/svare på spørgsmål. ”If you get the frog – you have to talk”. Ideen var, at eleverne skulle være lidt aktive, mens de blev tvunget til at tale. Jeg skal love for, at eleverne var aktive. Drengene fandt hurtig på, at slå frøen retur med en vandflaske, så de blev fri for at tale. Det var en overgang direkte farligt at opholde sig i klassen, da den lille grønne frø blev slynget rundt og læreren (mig), drønede efter for at stoppe aktiviteten. AK!

Jeg havde heller ikke luret, at der var aircondition, hvilket betød, at jeg underviste i 35 graders varme. Da det begyndte at dryppe fra min pande, var der en drenge, der spurgte, om han skulle tænde for anlægget. Det hjalp. Det fedteste ved den lektion var pausen og elevernes navne – Laser, Suuny og Drek, ret seje navne til små spinkle kineserdrenge på henholdsvis 8, 9 og 10 år. 

De følgende 3 undervisningsmoduler gik bedre. Man er som lærer på 90 minutter af gangen, så det er super hårdt, men jeg synes, at jeg fik mere styr på børnene i løbet af dagen. Jeg skal igennem hele turen igen i næste weekend og håber, at jeg ikke behøver at sove i 15 timer igen, når jeg kommer hjem!

Der er sparet lidt på udsmykningen af lokalerne.

Mit hjørne...

Dog en fin tavle!

I dag er det mandag, og jeg skal til BISS (The British International School of Shanghai) i Pudong, hvor jeg skal være vikar for en dansk klasse. Det bliver sikker piece of cake efter weekendens udfordringer!