Amazing China!

Amazing China!

Så indtraf ugen med det første strejf af “tilflytterdepression.” Jeg har ellers levet på en sky af oplevelser og indtryk, men efter en lille måned i Shanghai, syntes jeg pludselig, at dagene manglede lidt mere struktur og indhold – og måske ligefrem en indtægt. Man kan leve særdeles billigt her i byen, men der er mange fristelser, og alt hvad der har en snert af vesten over sig koster meget.

Fx koster en liter kinesisk mælk omkring 10 kr. Fedtindholdet er imidlertid omkring 4 %, og når man nu drikker en del af slagsen og er vant til skummet, så vil man jo gerne betale lidt ekstra for at få lightudgaven. ”Light” er desværre ikke så hipt herude, så en liter ”skimmed milk” med 0 % fedt koster næsten 20 kr. Mælk er altså på listen over en af de dyreste omkostninger i vores husholdning, da vi køber omkring 5 L om ugen. Til gengæld køber Mads og jeg kun 5 forskellige produkter i supermarkedet: mælk, havregryn, cocopops, vand og vitamindrik. OG man købe en vitamindrik, der hjemme koster 20-25 kr. til den nette sum af 3,5 kr. her.

Nå, men tanken om at få et arbejde begyndte altså at røre på sig. Jeg har været i kontakt med et hav af mennesker i den korte tid, jeg har været i byen. Det har for mig været ret grænseoverskridende. Dels at ringe mennesker jeg slet ikke kender op for at sælge mig selv, dels at skulle kommunikere med kinesere på engelsk (deres accent gør det ofte rigtig svært at forstå alle ord, og når kommunikationen foregår over telefon, får man ikke megen hjælp af fagter og mimik), dels at reklamere for en masse kvaliteter, man pludselig bliver i tvivl om, om man overhovedet besidder og endelig at finde ud af, hvad man overhovedet har lyst til at lave…og i hvor stort et omfang.

Jeg har sendt ansøgninger ud vedr. personlig træning og løbetræning, været til samtale med en amerikansk pige, der var ovenud begejstret. Jeg havde bare sådan en ”great personality and so much to offer her gym”. Jeg fik knus og smsér, men hørte så aldrig fra hende igen.

Jeg blev opfordret til at udbyde danskundervisning i en lille by uden for Shanghai – Suzhou – hvor man længe har anmodet om en dansklærer. Jeg udarbejdede et forslag og var yderst fleksibel på alle områder, men ak. Heller ikke her, var der hold i anmodningen.

Jeg har været til samtale vedr. fuldtidsjob som engelsklærer, uden at vide at det ville kræve en flytning, så jeg måtte selv takke nej til jobbet. Fået lovning på en stilling som engelsklærer på et ”university”, som så aldrig vendte tilbage. Og sådan har der været en lang række af tilkendegivelser om, at alting kan lade sig gøre, for så aldrig at blive til noget. Mads har oplevet samme tendens, når han har prøvet at sælge ideen om fodboldudvikling på skolerne herude – både de internationale og de lokale. Vi har konkluderet, at det er en egenskab, der er typisk kinesisk. Alt kan lade sig gøre – indtil det strammer til, så er det helt almindeligt at springe fra. Vi er blevet enige om, at det er en del af oplevelsen og erfaringen, at vi bare må indstille os på, at nogle gange lykkes det - men ofte er der bare tale om tomme løfter. 

Tilsammen blev det tirsdag aften bare for meget, og jeg syntes pludselig at alting var op ad bakke og umuligt. Stakkel mor og far, der uheldigvis havde ringet mig op på Skype for at hyggesnakke. Det fik lige det glatte lag, Mads blev også lige prikket til, og jeg gik i seng kl. 21 helt ulykkelig…

MEN så er Kina også helt skøn, for onsdag morgen gav Mads mig et link til en jobside, der henvender sig til udenlandske engelskundervisere med henblik på undervisning på forskellige kinesiske skoler. Jeg fandt et hav af stillingbetegnelser og sendte 3 ansøgninger af sted. Onsdag aften blev jeg ringet op af to skoler, mens jeg skypede med Søs, og fik aftalt jobinterviews allerede torsdag. Jeg var af sted hele dagen, blev interviewet og skulle lave demotimer for at vise, hvordan jeg ville håndtere børnene. Jeg ”bestod” begge steder, og om fredagen skrev jeg under på en 1-årig kontrakt som underviser på forskellige skoler i engelsk. Der er tale om en fuldtidsstilling, men jeg skal kun arbejde 10-15 timer om ugen, fordi timerne ligger fredag til søndag + at jeg skal deltage i et teammøde torsdag eftermiddag. Jeg får gratis undervisning i kinesisk og har betalt ferie til februar. Desuden får jeg mit work visa, og så skal jeg ikke bekymre mig om opholdstilladelse længere.

http://shanghai.craigslist.com.cn/edu/3270767327.html (jobbeskrivelse) 

Ergo er jeg p.t. ansat i det kinesiske system, jeg har åbnet en kinesisk bankkonto:

Mit første kinesiske kontokort!

... og jeg har første arbejdsdag på næste lørdag, når ”Full moon holiday” er slut. Jeg glæder mig til at møde kineserne, som faktisk er svære at komme ind på livet af. Vi bor midt i et kinesisk kvarter, men man hilser helst ikke, og kineserne gør næsten en dyd ud af at virke uinteresserede. Måske er de lidt generte og reserverede overfor vesterlændinge. Det er jeg faktisk stadig lidt i tvivl om. Dog skal jeg lige rose vores meget venlige "landlord", som hjælper os med lamper og sender mails om, at vi skal huske at tage vores sko ind i lejligheden om natten, så de ikke bliver stjålet. Han overgik sig selv i forgårs, da han kom forbi med en "Happy Moon Festival-gave." Det er tradition at spise Moon-kager i den ferie, der starter i dag. Der er pyntet op på gader og stræder med det kinesiske flag, vores opgang er fuld af lamper og neonlys og nu denne fine pakke fra landlorden. 

Gaveæske med lille besked. "Glad Moon  Festival". Vores landlord bruger Goolge tranlate og skriver dansk til os. Mega sødt!

Vi fik ellers vores første invitation til at deltage i vores første kinakomsammen, da Elsa (Mads´ kinesiske veninde fra akademiet) inviterede os til sin fødselsdag i søndags. Vi ankom kl. 20 og blev uden nogen form for introduktion placeret i et hjørne et godt stykke fra de kinesiske venner. Her sad vi til udstilling i en lille time, mens der blev sørget godt for os med vandmelonjuice og små appetiffer. Ved et held spurgte Mads ind til, hvem de andre var, og vi fik lov at hilse på resten af festen. Der blev dog meget stille, og især pigerne blev helt fjantede og generte, når de blev præsenteret. I øvrigt var de kun dem med en stillingsbetegnelse, der blev introduceret. Retsen sprang Elsa let og elegant over. Pudsigt! Heldigvis kom kusinen og hendes mand bagefter. Hun havde studeret 5 år i Canada og talte godt engelsk – selv om hun som alle andre kinesere var super flov over sit sprog. Hun kunne fortælle os en masse spændende om Kina. 

1. At en taxa chauffør arbejde 24 timer i streg og derefter holder 24 timer fri. Han tjener 4500 RMB om måneden – næsten ingenting! Man skal være opmærksom på chaufføren, hvis man kører om morgenen, for der kan han godt falde i søvn, når der er rødt.
2.  Hvis man som enebarn gifter sig med en mand, der også er enebarn, må man gerne få to børn selv uden at skulle betale til staten. Hvis man får tvillinger, tæller det kun som et barn.
3.  Piger har lettere ved at få job i Kina end mænd – de er bedre til at samarbejde og bedre til at parere ordrer.

Det var faktisk en super hyggelig aften i selskab med lokale – nok overklassen, men alligevel.

Desuden er jeg jo begyndt at træne på stadion om morgenen. Det er SÅ hyggeligt at observere de mange hundrede kinesere, der laver morgengymnastik, smålunter og dyrker thai chi. En enkelt har henvendt sig med fagter og tommelfingeren op. Han kunne tilsyneladende godt lide, at jeg trænede interval og svedte voldsomt. De andre kigger bare mærkeligt på mig.

Fra stadion, hvor kineserne medbringer små tøjposer med te, som de hænger op mens de træner. Bemærk at træningstøjet sagtens kan være lærredsbusker og en skjorte!

Mads og jeg har investeret i vores egen lille ”gym” – godt hjulpet af mor og fars bidrag (tak!) Vi kan nu styrketræne herhjemme, og det er blevet så fint et lille hjørne af gæsteværelset. 

Vægte og bænk til vores minigym.

Sidst men ikke mindst et par billeder fra Minghang, hvor jeg var ude at cykle med Rikke (Sand) og nogle af de danske piger, der bor uden for byen. 

Rikke til venste, Tina i midten og mig til højre. 

Mig!

Smukke, smukke Kina. Uden for byen er det stadig muligt at støde ind i sights som disse.  

To kinesere fisker ved bredens kant - IDYL!

Shopping - mest for piger!

Torsdag blev en kombination af det jeg det jeg kan li´!

Morgenløb med interval efterfulgt af lang lur og læsning i "Giganternes Fald." Ved middagstid afgang til Zhongshan Park, hvor indkøbscenter i 7 etager er placeret. Herefter shop-amok i 5 timer med en enkelt pause på...:

Starbucks!

Udpluk af dagens indkøb:

Orange taske indeholdende halv så stor taske indeholdende pung. Pris: ca. 300 kr. Det er helt sikkert tasker , man skal gå efter herude. 

H&M kan man ikke komme uden om - heller ikke i Kina og slet ikke, når der udsalg! Her en lille silketop til 70 rmb

Små jakker er et kæmpe hit herude - derfor har jeg allerede investeret i  intet mere end  4 af slagsen.

Denimtrøje med fed hals. Søs, er det ikke lige dig?

Sort habit med imiteret læder og pufærmer. 

Orange jakke i Jackie Kennedy-style 

Endnu en gå-i-byen-jakke. 

Shorts-sæsonen er ikke slut endnu - langt fra! 

Yndlingsbutikken tæt på lejligheden. 

En hård uge... og dog

I denne uge har vi oplevet en smule modgang midt i en ellers sorgløs tilværelse.

Lørdag var vi på Shanghai Football Stadium og se Shanghai Shenhua spille fodbold. Mads har allerede fået etableret kontakt til målmandstræneren, så vi fik gode billetter og smuglede sushi med ind – en fatal brøler skulle det siden hen vise sig…

Mig, efter at have indtaget lun sushi - måske derfor udtrykket er lidt anstrengt.

Stort og flot stadium - knap så stort og flot fodboldspil, men vi fik da 3 scoringer. 

Søndag var Mads og jeg i Minhang til den sidste gratis ”try-out” for holdene i den del af byen. Desværre var der ikke så mange fremmødte som håbet. Det viser sig at være svært at nå ud til de mange potentielle spillere – en kombination af markedsføringen, at komme ind midt i sæsonen, hvor de unge mennesker allerede har meldt sig til anden aktivitet og den onde cirkel, hvor folk først har lyst til at betale det forholdsvis høje beløb (7500 for 12 uger), hvis der er garanti for x-antal spillere.

Efter 4 timer på træningsbanen og en lidt rød næse tog vi hen til den nærmeste compound (mini byer ala La Santa Sport), hvor min kollega Jeanett havde inviteret alle dansklærerne med kærester/mænd til kaffe og tennis. Her fik jeg diskuteret mulighederne for mere arbejde med de andre piger, og der er tilsyneladende masser af privatundervisning at få. Desuden fik vi tid til at spille tennis – mere af det tak!

Mandag lå jeg syg med det, jeg har valg at kalde en madforgiftning med alt, hvad dertil hører. De 24 timer i helvede blev lige krydret med en let solforbrænding, så feberen kunne varme mig, da jeg lå og rystede på badeværelsegulvet natten til mandag.  Puha, godt sådan en affære kan overstås på forholdsvis kort tid – og det ville da også være naivt at tro, at man kunne komme til Kinaland uden en eller anden form for infektion. Her er lidt beskidt, og man vasker hænder så ofte man kan komme til det! Jeg sender en kærlig tanke til den halvvarme sushi, vi spiste på stadion om lørdagen.

Tirsdag var jeg nogenlunde igen. Nok til at gennemføre vores første morgenløb på et atletik stadion bare 800 meter fra lejligheden. Vores marathonprogram er gået i gang, og jeg missede første træningsdag, så nu skulle jeg gi´den gas med intervaltræning på 400-meterbanen. Men ak, dels kæmpede jeg for bare at holde km-tiden omkring 5 minutter, dels var der omkring 500 kinesere, der havde fået samme tanke den morgen. Det endte med at blive en ret unik oplevelse. Mads kastede sig selvfølgelig frygtesløs ud i 30 sekunders intervaller i zigzag mellem gående og småluntede kinesere. Jeg tog den mere moderat, men opdagede da at kinesiske og danske mænd ligner hinanden på ét punkt. En pige skal ikke overhale! Det betød, at adskillige halvgående mænd pludselig spurtede af sted bag mig – og det tog jeg som en personlig udfordring, så vi var flere, der var trætte efter den træning, formoder jeg ;) Ellers kan området beskrives som et virvar af  kinesere – nogle gående mens udøvende gymnastik og slående på sig selv (måske for at vågne?), mange ludøvende thai chi, overraskende mange gående baglæns (?) og mange dansende og snakkende med høj musik, vifter og bolde. Mor, der skal du simpelthen med ned en morgen og observere denne besynderlige aktivitet! Kl. 8 bliver alle smidt ud – så er det offentlige tidsrum afsluttet.

Både tirsdag og onsdag var Mads og jeg i Ikea. Mads har virkelig været tålmodig!! Måske tanken om de svenske kødboller med tyttebær, som vi nu pr. tradition spiser efter veloverstået indkøb, holder ham kørende, når jeg giver den gas i butikken. Jeg synes nu, at vores hjem har fået et personligt, Ikea-touch. Her kan vi godt tillade os at invitere gæster til at bo. I øvrigt er gæsteværelset gjort klar til overnattende med dyner, puder mm.

Den blomstrede sofa er gemt bag tæpper og puder.

Trods modlys kan man måske ane et par barstole. Drømmen er at sidde at kigge ud på byen, mens  man nyder en kølig et eller andet... 

Tja, det er ikke meget arbejde, jeg har fået udrette i denne uge. Et par timer på BISS, rengøring af lejligheden (nanny Fhang er ikke helt på dansk rengøringsniveau endnu) og indretning med nyindkøbte Ikea-items. MEN i dag skal jeg til gengæld på sightseeing på egen hånd. Jeg har planlagt shoppetur med indlagt fodmassage og cafebesøg. Jeg skal fejre, at Mads (der selv skal arbejde hele dagen) i dag har bestået sit speciale og kan kalde sig Cand.comm. Han er sgu så sej! Han skrev sit speciale på 18 dage og fik sit 7-tal her til morgen. Det skal vi fejre i morgen med restaurantbesøg i ”The French Consession”, som er et grønt område et par km herfra med fede butikker og restauranter.

Og hvori lå så ugens modgang? Tja, min sygdom + forbrænding  (of course), men også dagens oplevelse med den kinesiske udgave af shampooen ”Wash and go.” Jeg lod måske skummet sidde for længe, men kors hvor det brænder her 2 timer efter. Jeg er sikker på, at kineserne putter lidt stærkere kemikalier i deres produkter, end vi er vant til!! OG jobsituationen er fortsat lidt uafklaret…

Ok, vi har det måske meget godt herude. Især jeg lever lidt i sus og dus. Står tidligt op og løber, sover lidt mere, tager ud og ser byen, shopper og møder nye mennesker. Mads har bestået sit speciale, jeg har modtaget et overraskende stort beløb penge fra min gamle arbejdsplads OG har tilmeldt mig første løb herude. 26K trail run i Hanzhou, hvor jeg skal følges med søde danskere. Folk har været imødekommende og hjælpsomme, så jeg omformulerer mig gerne og konkluderer, at endnu en uge i Shanghai er veloverstået. Jeg føler mig mere og mere tilpas i byen. Er ved at forstå trakfiksystemet – eller manglen på samme. Og jeg glæder mig til at vise fremtidig gæster rundt i denne hektiske by, der er så fuld af muligheder.

Kat

One week anniversary!

I dag har jeg været i Shanghai i en uge! Det er gået stærkt, men føles samtidig som om, jeg har været her længere.

Der er faldet lidt ro på siden den hektiske ankomst. På jobfronten står det lidt stille, men jeg håber, at jeg er ved at få noget danskundervisning op at stå i en by, der hedder Suzhou og ligger en times transport fra vores adresse. Her kan jeg vist komme til at tjene størstedelen af min løn, hvis det hele falder på plads. Jeg har en del ansøgninger ude at flyve, men må nok acceptere, at selv om tingene går hurtigt i Kina, så falder hele hverdagen ikke på plads på en uge.

Til gengæld har jeg på bare en uge lært en del (u)nyttige fakta om landet og især byen:

1. Man giver ikke drikkepenge - det opfattes negativt!
2. Man blander sig ikke i kinesernes arbejde (læs: Nanni Fangs arbejde), det opfattes, som om arbejdet ikke udføres ordentligt.
3. Det er helt ok at snyde foran i en kø. Køkultur er et ukendt fænomen, og man må engang imellem sluge sine gode vaner og mose sig frem i rækkerne.
4. Trafikregler er ikke-eksisterende - eller måske har jeg bare ikke gennemskuet dem endnu. Når der er rødt, må bilerne gerne dreje til højre. Og ingen kommenterer det, hvis bilerne fortsætter med at køre længe efter at lyset er skiftet til rødt. Selv om der er rødt for fodgængerne, må de bare holde tilbage, for her kører biler og cykler uanset hvad!
5. Jeg kan nu sige: tak, højre, ventre, vej, hej og cappuccino - ikke mange gloser, det indrømmer jeg, men målet er at tilføje 5 nye pr. uge.
6. Kineserne løbetræner! Det er dog oftest med skjorte og bælte og hele civiludstyret. I morges så vi sågar en løbende kineser, der samtidig formåede at ryge!!
7. Alle har et job! I dag mødte vi en mand, der havde en lille gadebiks, hvor han reparerede paraplystænger, der var itu. Der er meget ofte et overvældende antal ansatte til at udføre simple opgaver.
8. Uvaner af alle slags - hoste, spytte, smide skrald osv. Man ser ofte kinesere sove på jobbet eller som i IKEA, hvor en unge fyr, henslængt op ad en dør, klippede negle midt i butikken!! 
9. Den der dytter højest eller råber højest har fortrinsret.

Jeg har fotograferet lidt med mit halvdårlige telefonkamera, og her er lidt fotos fra vores "hood"

Vores bygning. Ikke ligefrem køn, men høj! Især, hvis man vælger trappeløsningen . 

Udsigten fra stuen. Vi bor bare 1,1 km fra Jing´an Templet, der er et af knudepunkter i Shanghai.

Fra vores lokale supermarked - udvalget af olier og soja er kæmpestort. 

Vores gade!

I morges løb vi 14 km til "The Bund" og tilbage. Når man løber kl.6 er trafikken venlig ;)

Shanghai er kontrastfyldt - fra moderne til traditionelt!

The Bund

Where to go? 

Mads ude ved "The Bund" (Wai Tan) - New York style!

Havnefronten efter mørkets frembrud

Ankomsten

Tirsdag ankom jeg tidlig morgen til Shanghai. Turen gik smertefrit. Kun kontaktlinserne gjorde knuder pga. aircondition på flyet. Mads stod klar til at tage imod mig, og det var ret dejligt at se ham igen.

Vejret var mildt og overskyet, og det har det faktisk været lige siden. Det passer  mig rigtig godt, for temperaturen er omkring forsat omkring de 25 grader, men med en let brise og ingen direkte sol.

Jeg venter her på 5. dagen fortsat på, at jetlaget skal ramme mig, men måske er jeg bar en af de heldige, der ikke opdager, at tidsforskellen på 6 timer er effektureret?

De første 4 dage har været hektiske fra start til slut! Tirsdag var vi på politistationen, hvor jeg skulle registreres, så det sidenhen bliver lettere at få workvisa. Vi skulle mødes med Mads´ veninde Lubby, men hun dukkede nu aldrig op (meget kinesisk). I stedet klarede vi os med fagter og enkelte kinesiske fraser. Især Mads imponerer med sin kommunikation. 5 uger i Shanghai kan åbenbart gøre underværker. Efter turen hos politiet tog vi til Carrefour, hvor vi købte fornødenheder til lejligheden - læs: et lagen at sove med i stedet for Mads´ løsning med tyvkoster fra hotellet, hvor han først boede (læs: et håndklæde som dyne). Lejligheden er i øvrigt rigtig fin. Kinesisk ja, men virkelig funktionel og godt placeret. Her skal vi nok blive tilfredse. Vi sluttede dagen af med et restaurantbesøg lige i nærheden. Her er mange spisesteder, vinbarer og caféer, som skal testes.

På dag to stod vi tidligt op og tog i IKEA. Her blev der shoppet helt vildt! Og nu ligner lejligheden efterhånden en beboet én af slagsen. Bagefter tog jeg (på egen hånd!) en taxi til Gubei, hvor Rikke (svigerinde til Ebbe Sand) hentede mig og kørte mig til Puxi. Jeg mødte flere af de danske piger derude, der alle dyrker meget sport og er virkelig hjælpsomme og imødekommende. Jeg er allerede blevet inviteret til pigeaften to gange i næste uge, og vi har planer om at cykle og svømme sammen ude i deres mini "La Santa". Efter at have set Rikkes hjem blev jeg kørt til BISS (The British International School of Shanghai), hvor jeg skulle undervise i dansk i 2 timer. Alle var supersøde. Især to piger, som jeg håber, at få mere at gøre med. Jeg kom hjem fra Puxi kl. 19 og kunne selv finde vej fra metroen til lejligheden. Svingende lige omkring et kinesisk take-away og købte 6 retter for 39 kr. Føle mig ultra indfødt og smilede uhørt meget. Så uvirkeligt at BO her!

Torsdag var jeg på egen hånd, og jeg tog formiddagen i lejligheden med en god bog. Ved middagstid gik jeg vejen ud til Carrefour og købte "skummetmælk". Herude er mælken virkelig fed, hvis man ikke kigger sig for.   Jeg blevet også grebet af at købe "kitch" - det være sig sorte vatpinde, lyserød  bademåtte, spacy tandbørster og andre småtterier. Jeg fik i øvrigt kontaktet en amerikansk pige, Jill, som har et fitnesscenter. Hende skal jeg mødes med på torsdag for at tale om mulighederne for nogle timer som træner. Jeg talte også med en fyr, der tilbød mig 8 timer hver 2. lørdag på University, hvor jeg skal undervise en gruppe voksne "fashion"-studerende i engelsk. Fik en kortvarig krise og blev bange for ikke at kunne leve op til egne og andres forventninger, når man pludselig søger job på alle niveauer. Heldigvis er Mads ekspert i at nedtone sådan nogle tanker og efter at have læst et kapitel i bogen om danske talenter, er jeg kørende igen efter devisen: "Hvad er det værste, der kan ske? "Herefter skulle jeg mødes med Mads i midtbyen, og vi bruge et par timer på at kigge på dyre butikker og købe softkernerugbrød. Igen et lille smut på cafe ;) og så hjem. Vi trænede for første gang herude fra 22-23. Det var hårdt, men fedt at være lidt i gang igen.

Fredag brugte jeg lang tid på at skrive cv til et andet nyopstartet  fitnesscenter. Over middag tog vi tilbage til Puxi, hvor Mads havde "Try-outs" med to hollandske fyre. Det gik godt derude, og jeg fik talt med forældrene og indhentet kontaktoplysninger. Vi var helt kvæstede efter 6 timer derude. Alligevel kom vi i bad og kl. 21 var vi på vej ud i natten til en "event" for en ny cafekæde i Shanghai med danske ejere. Her var vi bare et par timer, men det var cool, og Mads fik selvfølgelig en sponsor mere til akademiet. Tsk, tsk, ved ikke, hvor han har det fra.

I dag er det lørdag, og vi er på vej ud på akademiet og videre i DeCathlon, hvor man kan købe billigt sportsudstyr. Jeg skal jo i gang med triathlon igen. Har netop skrevet til "Shanghai Triathlon Club" og regner med at løbe med dem i morgen tidlig.
Alting går meget hurtigt herude, og det føles som om alt kan lade sig gøre! Jeg kører endnu på adrenalinet og har ikke nået at tænke så meget over livet herude... Men humøret er godt!